Manglende kreditering

Som tekster har du ret til at blive krediteret i henhold til ophavsretsloven. Men hvad gør du helt konkret, hvis du oplever, at din kreditering ikke bliver vist?

Hvis du oplever, at dit arbejde vises uden kreditering, skal du
• tjekke at du var korrekt krediteret i den tekstfil, du oprindeligt leverede
• tjekke hvilke vilkår der var aftalt/evt. kollektive aftaler på leveringstidspunktet
• sikre dig beviser på krænkelsen (original fil samt gerne optagelse af den manglende kreditering/kopi af dvd uden kreditering)
• tjekke med et evt. mellemled, at det ikke er dem, der har slettet krediteringen inden levering. I så fald bør et krav rettes mod dem
• bruge DJ’s skabelon for krav om erstatning for manglende kreditering
• indsende sagen med tilhørende bilag til DJ, hvis erstatningen ikke falder inden for fristen

kib@journalistforbundet.dk