Prisvejledning
Hvor ligger niveauet for freelanceopgaver for firmaer uden kollektive aftaler, hvis man ikke vil underbyde aftalerne? FBO har sammen med DJ et bud
Underbyd ikke dine kolleger.
Dansk Journalistforbund har indgået en række rammeaftaler og overenskomster på tekstningsområdet. Hvis du tager imod arbejde fra en kunde, der ikke har indgået aftale med DJ (se mere her på siden), så sørg for, at du ikke underbyder og dermed undergraver vores aftaler.
Pas på ikke at sammenligne æbler og pærer. Er det let fiktion eller svær dokumentar? Sørg for at få styr på, om lønnen er inklusive feriepenge, om kunden udfører korrektur og kvalitetstjek, om der er videresalgshonorar og tillæg for hastearbejde, manglende manus etc. Sørg altid for at bevare retten til CopyDan-midler og retten til kreditering i henhold til ophavsretsloven.
FBO har udarbejdet en pjece om prissætning på de mange forskellige opgavetyper, du kan støde på som freelancer i branchen. Ud over at læse den og tjekke vilkårene i vores rammeaftaler, kan du tage bestik af vores lønstatistik for at danne dig et overordnet billede af vilkårene i branchen.
DJ og FBO arbejder videre med at aftaledække markedet og få ordnede forhold i branchen for alle, så har du billedmedieoversættelse som hovedindtægt, så meld dig ind og vær med til at løfte opgaven. Som medlem får du adgang til faglig og juridisk rådgivning, kurser, karriererådgivning, faglige netværk og meget mere.
Hent pjecen "Sæt din pris" (Word)
Se lønstatistikken
Se DJ's prisvejledninger
kib@journalistforbundet.dk