Indkaldelse til generalforsamling og teksterpris 2026
Kære medlemmer
FBO's årlige generalforsamling finder sted lørdag den 7. marts 2026 kl. 14.30, Gammel Strand 46.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Bestyrelsens beretning
4. Regnskabsaflæggelse
5. Forslag fra bestyrelsen og medlemmer
6. Budget og kontingentfastsættelse
7. Valg af bestyrelse
8. Valg af suppleanter
9. Valg af revisor og revisorsuppleant
10. Valg af repræsentant til Ophavsretsfondens bestyrelse
11. Valg af delegerede til Delegeretmøde 2026
12. Valg af teksterpris-komité
13. Eventuelt
Regnskab og budget kan rekvireres via mail til bestyrelsen.fbo@undertekstning.dk.
Send eventuelle forslag til behandling på generalforsamlingen til bestyrelsen.fbo@undertekstning.dk senest to uger før generalforsamlingen (mandag den 23. februar).
Generalforsamlingen forventes afsluttet omkring kl. 17.00. Herefter er der pause frem til kl. 17.30.
Kl. 17.30 udbringer vi en skål for de nye retningslinjer og uddeler traditionen tro årets teksterpris. Derefter følger en lækker buffet.
Husk, at det er muligt at indsende nomineringer til teksterprisen frem til den 7. februar.
Tilmelding senest den 20. februar til bestyrelsen.fbo@undertekstning.dk eller i FBO’s Facebook-gruppe. Samme dato gælder for tilmelding til teksterprisen (af hensyn til madbestilling).
Skriv også gerne til os, hvis du af praktiske årsager gerne vil deltage i generalforsamlingen via nettet, så prøver vi at finde en løsning.
Vel mødt!
FBO’s bestyrelse: Amalie Foss, Cecilie Hassenkam Rasmussen, Helene Borring, Natascha Tøsse og Claes Holmberg
